Historie
Fra café cantante til teaterscene
Hvordan flamenco bevægede sig fra gitano-familier til Sevillas caféer, derefter til teatre og UNESCOs liste, og hvor et show på Calle Cuna passer ind i den historie.
Reservér dit flamencoshow ↗Familiemøder først
Flamenco opstod i de gitano- eller romani-fællesskaber i Andalusien, og findes også i Extremadura og Murcia. Wikipedia placerer dens fremkomst i slutningen af det attende århundrede i byer i Nedre Andalusien, hvor Jerez de la Frontera nævnes i tidlige skriftlige kilder. Gitano-familier var centrale for at skabe den og senere for at gøre den til et erhverv. Mange af dens første scener var patios, familiefester og festivaler snarere end teatre.
Gårdene foran scenen
Teatrets egne noter understreger, at en stor del af flamencos historie blev skrevet på beskedne steder: naboernes gårdhaver i Sevilla, hvor familier levede omkring en fælles patio, og kunsten blev lært ved at lytte, se på og være med — uden manualer og uden akademier. De beskriver en vej fra gårdhave til café cantante, derefter til tablaoen og endelig til teatre dedikeret til kunsten. Fotografiet i den praktiske guide viser en café cantante fra omkring 1888, det mellemliggende trin.
Hvor ordet kommer fra
Wikipedia bemærker, at flamenco historisk var et ord for Spaniens romani-folk, og først senere kom til at betegne musikken. Flere teorier konkurrerer om, hvor ordet stammer fra, og ingen er fast etableret. Wikipedia forbinder også romani-folkets migrationer med nordindiske påvirkninger og siger, at den arabisk-andalusiske musikalske arv formede genren, hvor kastagnetter og tamburiner menes at stamme fra Al-Andalus-perioden. Kort sagt er kunsten et møde mellem traditioner, ikke en enkelt arv.
Caféerne cantantes
I anden halvdel af det nittende århundrede satte spillesteder kaldet cafés cantantes flamenco foran betalende publikummer. Wikipedia daterer den første sangercafé i Sevilla til 1881 og siger, at disse lokaler var et konkurrencepræget miljø, der hjalp professionelle sangere med at udvikle sig og standardiserede repertoiret. Silverio Franconetti, en sanger fra Sevilla, tilskrives æren for at hæve caféernes status ved at præsentere seriøse kunstnere og holde uvedkommende numre ude.
Teatre og tyrefægterarenaer
Mellem 1920 og 1955, en periode Wikipedia kalder flamencooperaens tidsalder, flyttede forestillingerne ind i teatre og tyrefægterarenaer. I 1922 forsøgte Concurso de Cante Jondo i Granada, organiseret af Manuel de Falla og Federico García Lorca, at bevare de ældre, renere former. Under Franco-regimet blev flamenco et nationalt symbol, og protestsangere opstod senere. Fra 1970'erne åbnede fusion og ny flamenco yderligere retninger.
Anerkendelse og Bienalen
Sevilla er vært for Bienal de Flamenco, en international festival hvert andet år, første gang afholdt i 1980 og beskrevet af Wikipedia som den ældste og mest fremtrædende af sin slags i Spanien. I 2010 indskrev UNESCO flamenco på sin repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv med Andalusien som dens kerneområde. Disse to årstal, 1980 og 2010, markerer, hvornår kunsten blev en festival og derefter en verdensarv. Ifølge arrangørerne varede 2018-udgaven en måned og trak omkring 42.000 mennesker til mere end 60 forestillinger.
Et show på Calle Cuna
Teatro Flamenco Sevilla holder til i det gamle Teatro Quintero på Calle Cuna og opfører hver dag et timelangt show, Pasión. Teatret afholder også særlige arrangementer, nogle gange med gæsteartister. Et moderne show er kortere og strammere rammesat end en aften på en café, men grænsen mellem dem er tydelig: betalte pladser, en forhøjet scene og kunstnere, der har lært takten. Hvis du kan, så betragt salen såvel som scenen: ensemblet, siddepladserne og stilheden i pauserne er den moderne version af caféen.
Kilder