Kvarter
Triana og flamencens rødder
Hvorfor Triana, på den anden side af Guadalquivir fra den gamle bykerne, bliver ved med at dukke op i beretninger om flamenco: det gitano-fællesskab, corrales, soleá og fliserne.
Reservér dit flamencoshow ↗Hvor Triana ligger
Triana ligger på Guadalquivirs vestbred, på en halvø mellem to flodarme, kun forbundet med fastlandet gennem en smal passage på nordsiden. Isabel II-broen, populært kaldet Puente de Triana, forbinder den med den centrale side af Sevilla. Et lille neomudéjar-kapel står ved broens vestlige ende. Sammen er de et anerkendt symbol på kvarteret og blev erklæret nationalt monument i 1976. Kvarteret ligger på den anden side af vandet fra den gamle bykerne, så et besøg er en separat gåtur snarere end en omvej.
Et gitano-kvarter
Wikipedia beskriver Triana som havende en levende flamenco-kultur med mange sangere og dansere boende der. Historisk havde kvarteret et stort gitano-fællesskab, koncentreret på en gade, der engang hed Cava de los Gitanos, nu Pagés del Corro. Byfornyelse i 1970'erne fordrev mange af disse beboere. De fælles boliger kaldet corrales, engang almindelige i Triana, forsvandt for det meste i slutningen af det tyvende århundrede; et fåtal overlever og er beskyttet som kulturarv.
Sømænd, pottemagere og gitano-familier
Teatrets noter fortæller, at kvarteret gennem generationer husede sømænd, håndværkere, pottemagere og gitano-familier, der delte rum, skikke og måder at udtrykke sig på. I corrales de vecinos var familiefester og folkelige fejringer, sang og dans en del af dagliglivet, uden store scener og uden organiserede shows. Noterne kalder Triana for en flamencoskole under åben himmel, hvor kunsten blev lært ved at lytte, se og dele.
Soleá og Triana
Soleáen er en af flamencoens grundlæggende palos, og ifølge Wikipedia grupperes dens stilarter efter sted, herunder Triana, Utrera, Jerez, Alcalá, Cádiz og Lebrija, og tilskrivningerne er ofte tvivlsomme. Triana har mange stilarter helt for sig selv. Teatrets noter fortæller, at soleáen blev født blandt Triana's arbejderfamilier, og beskriver kvarteret som dens hjerte. Uanset den præcise oprindelse er tilknytningen så stærk, at Triana dukker op, hver gang paloen gør.
Hvad soleáens historie fortæller
Ifølge Wikipedia opstod soleáen sandsynligvis blandt de calé-romaer i Cádiz eller Sevilla, og den tidligste kendte omtale, af forfatteren Bécquer i 1862, kalder sangene soledades. Den ledsages normalt af en enkelt guitar i frygisk skala. Dens oprindelse er ukendt, og tilskrivningerne til Triana eller andre byer er ofte tvivlsomme. Triana er et af flere steder, hvor soleáen tog form, og et af de mest elskede.
Keramik, fliser og gaden Pureza
Triana har en lang tradition for keramik og fliser, og den tidligere Santa Ana-keramikfabrik huser nu Centro Cerámica Santa Ana, et museum for kvarterets keramiske arv. Calle Pureza er hovedgaden gennem den historiske bydel, og Iglesia de Santa Ana, som de lokale kalder Triana's katedral, var den første katolske kirke, der blev bygget i Sevilla, efter den muslimske periode sluttede i 1248.
Sådan passer det ind i en flamenco-rejse
Et show i den gamle bymidte og en gåtur over floden fortæller den samme historie fra to sider: den ene er en scene, den anden er det kvarter, der formede kunsten. Hvis du har en fri halv dag, så kryds Isabel II-broen, gå langs Calle Pureza og led efter fliserne. Forvent ikke en optræden på hvert gadehjørne: showet er en times varighed med billet, og Triana er rammen omkring det. For historien om gårdene bag scenen er teatrets noter om patios god videre læsning. Afsæt en formiddag til det, og lad Calle Pureza være den røde tråd.
Kilder